Salget at billetter til VM i cyklecross 2019 er kommet fint i gang og navnlig de belgiske cross fans har været hurtige på tasterne for at sikre sig adgang til mesterskaberne i Bogense.

Efter at det i præcis tre uger har været muligt at købe billetter til VM i cyklecross 2019, går arrangørerne rundt med et tilfreds smil om munden i Bogense.

I den første fase har vi rundet 1000 solgte billetter og vi kan med stor glæde konstatere, at der har været afsætning til cross fans fra 10 forskellige lande. Det lover virkelig godt – både for salget og for stemningen den 2. og 3. februar, når Bogense danner rammen om dette enestående arrangement,” siger Per Olesen, direktør for Nordfyns Erhverv og Turisme.

Med to nykårede verdensmestre i skikkelse af Sanne Cant hos kvinderne og Wout van Aert i mændenes eliterække er det ikke overraskende, at arrangørerne indtil nu har sendt flest billetter til det cross-gale Belgien.

Godt halvdelen af de solgte billetter er købt af belgiere og jeg må da indrømme, at det kommer en smule bag på mig, at flere belgiere end danskere har købt billet på nuværende tidspunkt. Men jeg noterer mig også med stor tilfredshed en markant interesse fra såvel Tyskland som Storbritannien. Det ser virkelig lovende ud,” siger Per Olesen videre.

VM i cyklecross arrangeres i et samarbejde mellem Nordfyns Erhverv og Turisme, Sport Event Denmark, Sport Event Fyn og Danmarks Cykle Union samt naturligvis den internationale cykle union, UCI.

Der køres i fem forskellige klasser hen over weekenden den 2.-3. februar 2019 og billetter kan købes på crossdenmark.dk