Kære gæst på Rosenfestivalen

I forbindelse med årets Rosenfestival har vi i CrossDenmark på flere måder søgt at promovere endnu et spændende event på Nordfyn, nemlig VM i cyklecross, som i første weekend af februar 2019 afvikles i Bogense.

Et af vores tiltag har lørdag været at uddele flyers. Blandt andet i forruderne på biler i udvalgte områder af byen.

Uheldigvis har formiddagens korte regnbyge og den efterfølgende kraftige sol forårsaget, at disse flyers på enkelte biler har sat sig fast på forruden og efterfølgende efterladt tryksværte på glasset.

Vi ønsker på det kraftigste at beklage de gener, dette har påført implicerede bilejere og håber på forståelse for, at vi på ingen måde har forsøgt at gribe forstyrrende ind i en forhåbentlig yderst positiv dag ved den velbesøgte Rosenfestival. Formålet har ene og alene været at henlede opmærksomheden på endnu en spændende begivenhed på Nordfyn.

Vi har henvendt os til fagfolk, der oplyser, at den pågældende tryksværte kan fjernes fra bilruderne. Enten ved hjælp af enten acetone alternativt med almindelig husholdningssprit.

Disse præparater kan dog på ingen måde fjerne vores ærgrelse over at have påført ekstra arbejde for enkelte af dagens gæster i Bogense og udover at beklage på det dybeste, vil vi kvittere for ulejligheden ved at tilbyde berørte Rosenfestival-gæster en gratis billet gældende til VM i cyklecross lørdag den 2. februar 2019.

Dette kan ske ved at sende en mail til info@crossdenmark.dk med foto af forruden.

Endnu engang undskyld.

Med venlig hilsen
CrossDenmark
(et samarbejde mellem Nordfyns Erhverv og Turisme, Sport Event Denmark, Sport Event Fyn og Danmarks Cykle Union).