HOLLAND GJORDE RENT BORD VED KVINDE U23

Helt som ventet blev til et helt orange podie, da U23 kvinderne søndag middag afgjorde deres række ved VM i Bogense.

Men rækkefølgen på de tre unge hollandske kvinder var lidt overraskende, idet Inge van der Heijden sluttede som verdensmester foran Fleur Nagengast og forhåndsfavoritten Ceylin Del Carmen Alvarado.

Hollænderne var hele tiden i overtal i det udbrud, der blev etableret allerede i første sving – og da ni ryttere gik ud på sidste omgang, var også en fjerde hollænder, Puck Pieterse, med blandt udbryderne.

Men på vej ind på skrænten blev både hun og de øvrige sat, da specielt Inge van der Heiden skruede op for gassen.

Med Lucinda Brands sølv og bronze til Marianne Vos i lørdagens Kvinde Elite løb, hev de hollandske piger fem medaljer hjem af seks mulige.